15 SEO Tips direkte fra Google
John Müeller er Googles talsperson mht. søgemaskineoptimering og har ugentlige hangouts, hvor han flittigt hjælper webmasters og SEO bureauer med at forsøge, at forstå forskellige problemstillinger med Googles algoritmer.
Johns opgave er både at forsøge, at hjælpe hjemmesideejere, der er kommet i håbløse situationer og ikke kan finde en løsning – men uden han direkte forklarer hvorfor de er havnet i situationen og hvordan de kommer ud af den.
Derfor forklarer han altid meget generelt omkring måden Googles algoritmer virker på og forsøger ikke at sige noget helt konkret, men det er svært og vi har fundet 15 eksempler på, helt konkrete tips og råd, om kan gøre os lidt klogere på, hvordan Googles algoritmer virker.
1: Kommentarer på en blog ses som content
Sletning af blog kommentarer, kan påvirke en undersides ranking.
En kommentar under et blogindlæg anses af Google som indhold og kommentaren kan bidrage positivt. Slettes de alle kan det derfor godt påvirke rankingen negativt.
2: Google anmeldelser på Google Mybusiness er ikke et rankingsignal
Google anvender ikke antallet eller typen af anmeldelser til at ranke i de organiske resultater. De anvendes kun til at ranke GMB profilen ved lokale søgninger.
3: Mængden af backlinks har ingen indflydelse alene
6.000 backlinks kan have mindre indflydelse på rankingen kontra 1 link fra en kilde Google anser for at være meget vigtig inden for samme niche.
Det handler derfor ikke kun om at finde linkmuligheder, det handler om at finde links fra sider, der sender interesserede brugere.
4: Antallet af ord på en side, er ikke et rankingsignal i sig selv
Kan du beskrive et begreb eller noget andet langt bedre på 500 ord end en side med 10.000 ord, vil Google stadigvæk helt automatisk ranke den med bedst tekst højest.
Antallet af ord i sig selv er ikke vigtigt.
5: Titlen er stadigvæk et rankingsignal
Selv trods Google skifter din title ud i søgeresultaterne, vil den tekst du har skrevet i titlen blive brugt til at ranke din side
6: Overskrifter i en tekst er et rankingsignal
Det er ikke vigtigt om du laver teksten som H1, h3 eller strong, så længe du en eller anden måde synliggør, at der er tale om en overordnet overskrift for et tekststykke.
Overskriften vil blive brugt af Google til at forstå hvad tekststykke ”mest handler om”
7. Et domæne inkluderet et søgeord ranker ikke bedre
Der er ingen sammenhæng mellem et domænenavn og rankingen længere – Det var der fra mange år siden.
8. Slet eller forbedre dårligt indhold
Har du indhold på dit domæne, som ikke ranker, kan du slette det for at undgå en overall negativ afsmitning.
Men du kan også forbedre det – Gøre det bedre og måske mere grundigt gennemarbejdet.
John Müller anbefaler at forbedre content og ikke at slette det
9. Above the fold – betyder ikke et banner er forkert
Den typiske opbygning af et website med et topbanner og tekst under the fold, er blevet lidt misforstået som værende uhensigtsmæssig kontra rankings.
Så længe der er noget unikt above the fold, er det som sådan ikke noget problem at det er et billede.
(Hint: brug ikke samme billede på flere undersider above the fold)
10: Grammatik og stavning er vigtig
Udmeldingen er, at det er meget vigtigt, både for at Google kan forstå teksten, men også for at brugerne bliver på siden.
11: Vil anchor text på interne links hjælpe noget?
Som ved backlinks benyttes anchor teksten til at forstå indholdet, der linkes til. Det kan derfor være en rigtig godt ide, at anvende anchors på interne links.
12: Der må gerne være mere end 1 H1 tag
Om der er 1 eller 10 H1 tags gør ingen forskel, Google forstår hvad en overskrift er, så længe du sørger for at markere den på en eller anden måde, så dan adskiller sig fra det anden indhold.
13: Google indekserer ikke alle sider på et website
Det er ganske normalt at Google ikke medtager alle undersider.
På meget små hjemmesider, vil alt typisk blive indekseret og på meget store domæner vil omkring 20% ikke komme med.
14: Trafikken er ikke et rankingsignal alene
En underside, der får meget lidt trafik vil ikke automatisk blive anset af Google som lav kvalitet.
15: Den gamle kategoriopdelte interne linkstruktur er ikke nødvendig
Du vil ikke opnå en fordel i ranking ved at opbygge en kunstig flad url struktur kontra en kategoriopdelt struktur.