5 Tips til SEO i 2022

SEO 2022 tipsDer er gennem de sidste mange mange år opstået en konsensus inden for SEO mht. ”hvad der har effekt og hvad der har det modsatte”.

Det er meget sjældent, der kommer ny viden ud og det er ganske logisk, da alle holder opdagelser tæt ind til kroppen.
Det kan have kostet store mængder timer til tests, at opdage et smuthul i Google og den slags giver man ikke bare væk i en post for at få lidt nyt content.

Herunder vil jeg se lidt nærmere på områder, der er forholdsvist nye -og som en hel del faktisk slet ikke kender – Nye områder inden for SEO som du kan se nærmere på her i 2022.

GMB Booster

Arbejder du med lokale afdelinger i en virksomhed vil deres GMB profil være en vigtig brik i trafikken og her er der ny viden. (Google Mybusiness Profile)

Holly Starks fra Los Angeles har arbejdet med SEO i mange år og tester løbende nye områder. Hun har været i gang med en stor test af mulighederne på Youtube, som qua nofollow aldrig har haft nogen synderlig rolle ifm. SEO.

Her har hun fundet ud af, at der er en sammenhæng mellem NAP i en Youtube videotekst og GMB synligheden. (Der er med andre ord en synergi som kan udnyttes)

Sådan gør du i Youtube

Lav en video med noget tilfældigt musik / billedgalleri (eller rent faktisk en firmapræsentation) og indsæt virksomhedens NAP (navn og adresse) i selve videoen som tekst.

Skriv herefter en god tekst, hvor du inkluderer de søgeord og fraser, der har relation til virksomheden, naturligvis kombineret med geografi ( Murerfirma Vejle) etc.

Indskriv NAP i teksten her også og link direkte over til virksomhedens GMB url.

Har virksomheden en lokal LP, kan der også linkes hertil.

Hold nu øje med om der begynder at komme flere visninger på GMB profilen og om det virker.

Der kan eventuelt laves flere Youtube videoer, hvor der linkes internt over til den med NAP.

(Lav flere videoer og link i teksten over til den første video hvor adressen er skrevet i)

Billige PBN links – Kan de bruges til noget som helst?

Linkbuilding er blevet populært som aldrig før og nye services skyder op med tilbud om linkbuilding via PBN links til lav pris.

Kvaliteten er helt i bund, men det er prisen også. (Kvaliteten er okay nogen steder)

Det samme gælder prisen for ”SEO artikler” som i dag kan købes helt ned til 0,25 øre pr. ord.

Men er de værd at gå efter og hvordan kan de benyttes med fordel?

Brug PBN til diversitet i søgeord

Der er ingen tvivl om at links med eksakt søgeord i linktitlen påvirker Googles algoritme positivt til en hvis grad.
Der er indbygget mulighed for algoritmisk straf, hvis du ensidigt linker retur med samme søgeord og derfor er der behov for, at du varierer dine linktitler.
(Læs: link ikke hele tiden med samme søgeord)

Her kan du anvende de billige links, der knap flower pagerank til at linke med neutrale ord, så din samlede backlinkprofil bliver knap så ensporet.

Ord som f.eks. klik her, Hjemmeside, Besøg her, er typiske neutrale linktitler.

Det giver rigtig god mening kontra at købe links til 2.000 kroner pr. stk og anvende dem til neutral linkning med et – Klik her – link.

Få dine links indekseret hurtigere

Får du et rigtigt godt link hos f.eks. en Avis, kan de billige links også anvendes til Tier2 linkbuilding.
Det er et område som stort set er uberørt i Danmark, men yderst anvendt i USA, hvor de går helt over i Tier3 (tier2 er et link der linker til det første link) det er dog typisk skrammel links, der anvendes til tier3 links. (Dårligere end PBN links)

En ting er at få dit link indekseret hurtigt, en anden ting er, at du kan giver Google signaler om hvad artiklen omhandler og hvad den er relevant for – Det vil flowe videre som relevans.

Har du et super godt link, kan du med andre ord øge værdien ved at linke til det med relevante søgeord.

Strategien giver mulighed for at linke flere gange fra samme domæne f.eks. en gang til dit hoveddomæne og bagefter til et af dine super gode links – og du kan blive ved.

CTR påvirker ranking – vigtigere end antaget

Hvis du som jeg har arbejdet intenst med CTR fra SERP i Google, vil du også kunne nikke genkendende til, at CTR slår alt i algoritmerne.

En 8 plads kan ændres til en 3 plads med en effektiv Titel og beskrivelse og det er alene CTR over en længere periode, der gør ændringen. (Nærmest gratis)

Vil du derfor spare penge, så fokuser mere på hvad der virker mht. CTR kontra links og content.

Højere CTR på plads 17 kontra plads 8

Der er en ny tendens, som viser CTR stiger i bunden af side 2, faktisk så meget af en 17 plads giver mere trafik end en 8 plads.
Det er testet i flere lande og tendensen er ens.

1 pladsen napper naturligvis mest trafik og herefter falder CTR logaritmisk til omkring 12 pladsen, hvorefter CTR begynder at stige igen til omkring 20 pladsen.

Paradoksalt nok kan man altså opleve kunden får mindre trafik efter et hop på 9 pladser op i SERP.

Hvad virker mht. CTR?

Tal i titlen og HV-ord, er noget af det, der virker rigtigt godt.

Men det er også yderst effektivt at prikke lidt til følelserne hos brugeren i en titel.

Negative ”Superlativer” f.eks. Dårligste, værste, aldrig m.m. er også en testvinder i CTR.

Et eksempel:

De 10 SEO Tips du aldrig har læst

4. Spot de gode links – Det er matematik

Du får tilbudt et link og det har DR 60, prisen er kr. 1.900 inkl. en elendig artikel, som både er dårligt skrevet, fyldt af fejl og uden nogen som helst interessant information – ja og så er den ikke engang onpage optimeret med de mest basale teknikker.

Altså sådan som ”SEO artiklerne” til 150 kroner er i dag, intet nyt her og i øvrigt benyttet af 90% af bureauerne – pinligt, men åbenbart ikke pinligt nok.

Men hvordan vurderer du om linket rent faktisk vil kunne bidrage med noget positivt.

Well, det er jo med DR50 så det må jo være mega stærkt – Nææh, det behøver det faktisk ikke at være, du kan redirecte et billede fra en Google side og opnå DR 50 på et domæne i løbet af 14 dage uden domænet har modtaget så meget som 2 cm pagerank.

Et DR 50 domæne kan sagtens være komplet spild af tid.

Et rigtigt godt eksempel er en ny spiller inden for linkbuilding på det Danske marked, der fik alle domæner i deres netværk fra en DR på omkring 15 i snit til 50 ved at redirecte Google billeder (Blackhat SEO).

Nu er de så helt i selvsving og viser stolt deres rating frem – Domæner der i praksis faktisk er blevet mindre værd at linke fra pga brug af blackhat teknikker.

Knap så heldig en start og helt sikkert ikke et sted jeg køber noget eller anbefaler.

Domæner der har DR50 uden at fuske har typisk omkring 3 – 400 domæner, der linker ind og de er ikke redirects – ja og så har de TRAFIK.

Er der trafik, så er der også værdi, det er en god huskeregl.

Tjek domænets linkprofil og interne links

Det vi skal undersøge først er, om de links der peger ind på domænet er rigtige links, der sender pagerank og om de vil kunne bidrage med pagerank videre til dit eget domæne.

Begynd med at fjerne alt andet en .dk domæner der linker ind og se på hvilken type de er. Er det links som DR.dk eller er det mikrosites med lav DR som ikke er relevante f.eks. et domæne om heste, der linker ind til et domæne om kontormøbler.

Ser du den slags irrelevante domæner som linker, er det tegn på manipulation i værste ende. Det vil typisk være links fra et PBN netværk købt billigt.

Finder du primært relevante stærke domæner, der linker ind og er det fra Danmark, så vil der være stor sandsynlighed for at den pagerank kan kanaliseres videre til dig via et link.

Intern linkning er vigtig

Der er dog en enkelt ting som kan ødelægge det hele -hvor bliver din artikel placeret på domænet og hvordan bliver den linket internt?

Alt den pagerank der er ind til et domæne flowes videre fra den url der linkes til ud til de andre undersider via de interne links.
Derfor er hovedkategorierne som linkes til i topmenuen altid meget stærke sider sammen med forsiden.

Men placeres din artikel uden interne links, ja så får den ingen pagernk flow og vil derfor ikke kunnen flowe pagerank via linket over til dit domæne.

Jubii.dk bruge den metode, før de blev solgt. Her blev artikler lagt op uden interne links og de havde INGEN positiv effekt til trods for en pris på over 2.500.

En del andre aviser har lavet underlige løsninger, hvor links f.eks. placeres på et ”Business” subdomæne UDEN links fra hoveddomænet.

Igen lav værdi overføres.

God intern linkning

Det du skal tjekke er om der er et link på forsiden over til kategorien med artikler og hvad der sker når din artikel kommer langt ned på listen.

Der bør være et do-follow link på forsiden, enten i topmenuen (bedst) eller i footeren og det link skal ligge sitewide, så der flowes pagerank over til artiklerne.

Matematikken i links

Når du tjekker et link så bemærk hvor mange domæner, der linkes UD til fra domænet -og naturligvis hvor mange domæner der linker ind.

For domænet overhovedet i teorien kan sende ret meget positivt pagerank, skal der være flere links ind end ud.

Det er en udmærket huskeregel (Dog ikke mere end det)

Huskereglen falder til jorden hvis du får et forsidelink, men er dit link placeret på vanelig vis i en artikel gemt lidt væk, giver det god mening at se på antallet af udgående links og dele DR op i tallet.

Har du et domæne med DR30 med en solid backlinkprofil, hvor det kun er solide danske links, og kan du se der linkes ud til 750 domæner, ja så får du altså 30/700 til dit domæne, det er ikke ret meget.

Det vil derfor være bedre at finde et domæne med DR 15 og kun 30 links ud.

Særligt hvis det også er top relevant.

Relevansen overses konstant inden for linkbuilding og er meget mere værd end høj DR, men det kan ikke aflæses af et værktøj og benyttes derfor ikke kun af hardcore linkbuilders.

Sidste strofe om links

En del medier tilbyder 2 links til samme domæne i en advertorial og det skal man da benytte sig af…øøh nej.

Hvad er det lige der sker, når Google ser to links på en side? Pagerank splittes 49 / 49 (Der går altid lidt tabt).

Men når det er samme domæne der linkes til, er det kun det øverste Google sender anchor juice videre på.

Det betyder at du frem for at få et stærkt kontrolleret link kontra 2, hvor det ene er lidt svagere og et mere der ikke sender andet end lidt svagere pagerank.

Det giver overhovedet ikke mening at anvende to links kontra et medmindre du mener det medie du får linket fra er alt for stærkt og du slet slet ikke behøver så vild pagerank til en enkelt Url.
(læs brug et link)

Deler du en artikels links ud til to forskellige domæner, er det noget helt andet, som er helt fint og bestemt værd at overveje mht. økonomi -eller tier2.

5. Skriv content, der går efter konvertering ikke ranking

For at ranke er det nødvendigt med masser af godt content, der dækker emneområdet bredt.

Kombineret med gode links, er der grundlag for en god oplevelse i Google.

Det kan vi vist nemt blive enige om.

Men hvad med det der bredt emnedækkende content, skal det kun være der for at understøtte de vigtige landingpages opsat til top søgeordene? Eller kan det laves, så det også trækker konverterbar trafik ind?

Det kan det da i hvert fald og det bør det også.

Brug Google Ads til at teste

Du har sikkert fuld fart på Google Ads kampagner og her kan du jo netop se nøjagtigt hvilke søgninger der giver konverteringer og det er netop dem du skal gå efter med dit nye content.

Det giver jo god mening, men hvad nu når jeg fortæller dig Google Ads nr. 1 trækker omkring 2% af alle søgninger ind og en top1 organisk napper 31% i snit.

Kunne du se positive resultater på dine Google Ads, så bare vent til du napper nr. 1 organisk.

– og det er jo hele vejen rundt, men long tail søgninger uden voldsom konkurrence i SERP.

Det er derfor jeg altid går i gang med Google Ads først hos en ny iværksætter – Andre går grassat i hvad de kan finde af søgeord med meget trafik, men det er altså ikke altid der konverteringerne ligger og det er bestemt ikke der konkurrencen er lav.