SEO og billeder – et overset område
Meget ofte støder jeg på marketing bureauer, der selv proklamerer, at de er SEO eksperter, men hvor billederne ikke engang er SEO optimeret.
Så det er med andre ord et område som er overset og ikke prioriteret, men det kan have rigtig god effekt, særligt hvis alle andre konkurrenter også har overset området.
Hvordan SEO optimeres et billede
Et billede skal være præcis i den størrelse det skal vises, det skal hverken være 4.000 x 4000px fordi det er taget med en mobil eller 200×150 fordi du har kopieret det forkert fra nettet.
Det skal være 800 x 600px hvis det er den størrelse, det skal vises i på en PC.
Du skal derfor skalere alle billeder til nøjagtig den størrelse de skal vises i.
Og hvorfor så lige det?
Et skaleret billede i den rigtige størrelse vil loade voldsomt hurtigere end et kæmpe billede der nedskaleres med CSS.
Du får en langt hurtigere load af din underside.
Skalering er derfor meget vigtig og bør være en helt naturlig del af dit arbejde med billeder, før de kommer online.
Billedets navn er vigtigt
Mange giver slet deres billeder et navn – altså et filnavn f.eks. hjemmeside.jpg
Google har svært ved at forstå billeder og bruger derfor ALT på, ved og omkring et billede for at forsøge at forstå, hvad der er på selve billedet.
Filnavnet kan give et ret godt praj om, hvad der er på billedet og derfor er det kun en stor fordel at give billederne et relevant filnavn kontra den side de bliver vist på.
Optimerer du en underside til ”SEO optimering” så kald billedet seo-optimering.jpg
Alt teksten er også vigtig
Den alternative tekst er ment som en hjælp til blinde og svagtseende, der anvender en skærmoplæser, men Google bruger også teksten til at forstå hvad der er på billedet.
I alt teksten kan du både skrive samme tekst som i filnavnet, men du kan også bruge et synonym og længere ned på hjemmesiden gøre det omvendte f.eks. alt tekst = søgemaskineoptimering.
Teksten omkring billedet
Google bruger teksten tæt på billedet f.eks. over og under til at forsøge at finde ud af, hvad der er på selve billedet, du bør derfor nævne de ord, som du har optimeret billedet til .
SEO ”hack” til stock billeder
Bruger du gratis billeder, ja så er der altså også mange andre der har brugt dem.
Unikke billeder bidrager til en undersides ranking, helt som unik tekst gør og derfor bør du bruge tid på enten unikke billeder du kun ejer -eller at ”hacke” dem du har adgang til.
Tager du et billede og spejlvender det og derefter tilter det 5% til den ene side, så vil Google have meget svært ved at se en sammenhæng med originalen.
Det er nemt, hurtigt og noget du kan gøre når du alligevel skal skalerer billedet.
Et andet godt tip er, at lave en kollage af stock billeder, så du sammensætter 6 billeder til et nyt ”unikt” billede.
Har du brug for mere unikke illustrationer og billedredigering, så kan vi klart anbefale grafisk designer Christian Agergaard, vi har brugt hende flere gange til forskellige opgaver og hun er både erfaren og hurtig – til en god pris.