Sådan benytter du sitemaps

Des større et website bliver, des svære for brugeren og søgemaskinerne, kan det blive, at navigerer rundt på de mange undersider.

Derfor kan du med fordel lave et sitemap over hele websitets undersider.

Typisk udformer man et sitemap, så det ligner indholdsfortegnelsen i en bog.
Dvs kronologisk eller logisk opbygget.

Denne type sitemap, kaldes på fagsprog et html sitemap.

Den store fordel ved at lave et sitemap og linke til det forskellige steder på din undersider, er at brugeren knap så let farer vild og meget hurtigt får overblik – det samme gælder for søgemaskinerne, når de crawler websitet. Har du et godt sitemap, er der langt større sandsynlighed for, at alle dine undersider indekseres (findes) af søgemaskinerne og dermed kommer med i deres søgeresultater.

En anden fordel er, at du kan linke med udvalgte søgeord, som ikke ser pænt ud i din topmenu.
Linker du kun til de vigtigste sider og lader de uinteressante undersider udgå af dit sitemap, laver du det der i fagsprog kaldes Pagerank sculpting, hvilket kan give Google et fingerpeg om, hvilke af dine sider du ønsker mest fokus på mht ranking.

Xml sitemap er noget andet

Det er muligt at lave et sitemap, der er specielt lavet til søgemaskinerne. Det kodes i sproget xml, hvilket også benyttes til at kode et RSS feed.

Laver du et xml sitemap, kan du i f.eks. Google Search Console, direkte indsende det og bede Google gennemgå det.
På den måde er der større sandsynlighed for, at Google finder alle dine sider.

Kan man bruge begge dele ?

Ja og det anbefales. Des større website, des bedre ide er det, at få lavet dem.

Har du et voldsomt stort website på flere 1.000 undersider, vil det være en fordel, at opdele sitemappet i kategorier med underkategorier – ellers bliver det alt for stort og klodset at besøge.
Xml sitemappet er dog ligegyldigt på det punkt – det er jo kun en maskine der ”læser” det.

Få opgaven løst rigtigt

Få et samlet tilbud på SEO her