duplikeret kopieret indholdHvad er Duplicate content

Søgemaskinerne vil helst kun vise 1 version af alt og det skal gerne være den bedste.
Grunden er, at visning af mange forskellige versioner af samme dokument eller billede, vil fylde søgeresultaterne op, med de samme resultater og dermed give brugeren mindre at vælge imellem ved en søgning.

Blev der vist flere versioner med det samme indhold, ville en søgning på en nyhed vise resultater fra 20 forskellige online aviser med nøjagtig samme artikel. Det vil ikke være særlig brugbart. Derimod er det langt mere brugbart, hvis der kun kommer 1 artikel om nyheden og en masse andre relaterede sider, der har andre vinkler på samme nyhed.

Søgemaskinerne viser derfor kun 1 version af en artikel eller et billede og resten vises ikke.

Laver du en direkte kopi af en artikel og ligger den på dit website, vil den ikke blive vist i søgemaskinernes søgeresultater, hvis den i forvejen bliver vist fra en anden kilde.

Derfor er det en meget dårlig ide, at kopierer tekster og billeder fra andre sider og ligge dem online. Nuvel det kan have god fornuft i mange sammenhæng, men det er ikke når vi taler om søgemaskineoptimering.

Eksempel:

En webshop har 200 produkter og vælger at kopierer teksten for alle produkter fra grossistens hjemmeside. Med et snuptag, er alle produkterne online, brugeren kan læse om hvert produkt og shoppen begynder at have salg.

Men produkternes sider vises ikke ved en søgning herefter i søgemaskinerne. De udelukkes fordi grossisten allerede har den produktbeskrivelse lagt online.

I denne situation vil det være bedre selv at skrive teksterne, så søgemaskinerne viser produkterne.

Titler og duplicate content

Titlerne i toppen af websitet kan have samme uheldige ulempe.
Skriver du ikke specielle unikke titler på hver af dine undersider, vil søgemaskinerne ofte vælge ikke at vise undersiderne.

Kreativitet

Frem for at skrive alt teksten til de 200 produkter i eksemplet, er det muligt at omskrive teksterne og dermed genbruge dele af de oprindelige tekster,
Det er naturligvis bedst at skrive hele teksten selv, men med lidt kreativitet og omskrivning, er det muligt at slippe for lidt af arbejdet.

Det er svært at sige hvor meget der må genbruges, før søgemaskinerne, ser det som dobbelt indhold, men en god regel er at skrive mindst 60 % selv.
I visse tilfælde kan det være nok bare at ændre ganske lidt, men vil du være helt sikker på, at din produktside bliver vist, så gør meget mere end det.

Intern duplicate content

Internt på dit website, er meget af sitet det samme.

Du har måske et logo, en menu og en bundmenu (footer) som er fuldstændig ens på alle siderne.

Ofte er det eneste unikke på en side, den tekst der står f.eks under et billede af et produkt.

Her kan du også opleve at dele af dine undersider ikke bliver vist ganske enkelt fordi de minder alt for meget om andre af dine undersider.

Her kan du med lidt snilde f.eks ændre dit logos filnavn og alt tekst. Ændre teksten på links i menuen og det samme i bunden, så alle siderne ikke er helt så ens.

Uheldig linkstruktur

Den måde dit website er kodet på, kan også give dobbelt indhold.

Kan en side på dit website tilgås på forskellige måder, vil søgemaskinerne ofte være klar over at du ikke ønsker at vise 2 versioner af det samme og selv bestemme hvilken version, der bliver vist.

Din forside kan ofte vises både ved at skrive http://ditdomain.dk og ved at skrive http://ww.ditdomain.dk.

Søgemaskinerne opfatter det som 2 websites og ikke 1.

Søgemaskinen ser så på hvor der er flest links til både fra din interne linkstruktur (f.eks din ”gå til forsiden” knap) men også fra sider der linker ind til dit website.

Vælger søgemaskinerne at vise dit site som http://ditdomain.dk, vil alle de links der peger ind på den anden version med www foran IKKE bidrage til højere og forbedret placering i søgemaskinerne – hele den del af links udelukkes og bidrager slet ikke.

Derfor kan du selv vælge hvilken version du ønsker vist og herefter altid sørge for at links peger på netop den version.
Det kan du ændre med en 301 redirect eller i Google webmaster værktøjet.

En del af de systemer man kan benytte til at rette i et website online – de kaldes CMS systemer. De er mindre heldigt sat op. De laver nemlig to eller flere måder at du kan skrive undersidernes url på.
Mange af systemerne gør det muligt at tilgå en underside ved at skrive http://www.ditdomain.dk/underside.html/ eller uden / i endelsen.

Det giver igen mulighed for at andre linker til en forkert version af din underside og du ikke opnår værdi fra linket.

Derfor er den rigtig god ide også at sørge for at cms systemet er indstillet til kun at vise 1 version.

Det er forskelligt hvordan du laver denne tilrettelse alt efter hvilket cms system du benytter og vi kan desværre ikke lave guides til alle systemerne her, da der benyttes uhyggeligt mange forskellige af dem.

Benyt samme artikel flere steder uden duplicate content problemer

Det er muligt at ligge en kopi af en artikel online og i din kode fortælle søgemaskinerne, at der er tale om en kopi.
På den måde undgår du at din side anses for at være duplicate content -og det kan være en stor fordel.
Læs herom under menu punktet canonical link tag

Undgå DC på dit domænenavn

Som udgangspunkt kan dit websites tilgås på flere forskellige måder.
Man kan skrive www.domenænenavn.dk eller f.eks. domænenavn.dk.
Det kan du løse med en .htaccess fil, hvori du forklarer søgemaskinerne, hvilken version du ønsker at benytte.
Læs meget mere herom under punktet .htacces – sådan gør du

Google om dobbelt indhold

Få opgaven løst rigtigt

Få et samlet tilbud på SEO her