301 redirect guideHvordan benyttes 301 redirect ?

En 301 redirect er en metode til at fortælle en internet browser (den der benyttes til at surfe på internettet med f.eks. Firefox, Google crome, Internet Explorer m.m.) at en underwebsite eller hele websitet er blevet flyttet til et nyt sted på internettet.

Ankommer en surfer på et slettet site, og er der ikke lavet en 301 redirect, vil brugeren enten på en automatisk 404 fejlbesked, eller en besked om at ”siden kan ikke vises”.

Laves en 301 redirect, sendes brugeren hen til et andet sted på internettet f.eks. der hvor siden er flyttet hen.

En 301 fortæller, at siden er flyttet permanent til et nyt sted.

Hvorfor bruge tid på det ?

Mange gemmer en genvej til en side de godt kan lide som et bookmark i deres browser eller på deres skrivebord. Mange linker direkte til en underside på et website og sender deres brugere til undersiden for at læse yderligere informationer.
Søgemaskinerne ligger undersiderne i deres søgeresultater og alle de steder kan der komme en bruger fra, der helst skulle finde det de leder efter og ikke en blank side.

Derfor er det en god ide, at sørge for den trafik kommer hen til den nye placering.

301 flytter også linkværdi

Har du en underside med indgående links til, får den muligvis tilfør værdi fra de sider der linker ind til den. Denne værdi (pagerank) tildeles undersiden og giver den bedre mulighed for at få en god placering i søgemaskinerne. Værdien flyder videre fra din underside ud til alle dine andre sider der linkes til.
Benytter du en 301 redirect overføres alt denne linkværdi til den nye placering – links går ikke tabt ved at du flytter siden, kun en lille del.

301 redirects i praksis

Bemærk: I begyndelsen af 2017 kom der nye retningslinjer fra Google – Læs om dem her
Der er flere forskellige måder at lave en 301 redirect på.
De fleste gør det ved at inkluderer et kodestykke i en såkaldt .htaccess fil, der placeres i roden af webhotellet.
En browser eller søgemaskine læser denne fil FØR et website vises til en bruger, således at der tages højde for alle de flytninger du har lavet – det kan ikke ses af brugeren.

Eksempel:

Du har et website med en underside om røde cykler, som du flytter over i en anden kategori hvor du synes den passer bedre ind.

Før kunne man finde siden ved at skrive http://www.ditdomain.dk/roed-cykel.htmk

Nu skal man skrive

http://www.ditdomain.dk/cykler/roed-cykel.html

Alle der har gemt en genvej til din røde cykel, alle der linker til den og alle resultaterne i søgemaskinerne, sender stadigvæk brugerne til din gamle url, hvor de får en tom blank side med informationen ”siden kan ikke vises”.

For at få brugerne dirigeret over til den nye og rigtige placering (den nye url) kan du lave en 301 redirect.

Sådan laver du en 301 redirect i .htaccess

Det er ikke alle hostingløsninger, der giver dig mulighed for at benytte en .htaccess fil, men rigtig mange gør, derfor tager vi udgangspunkt i den løsning. Vil du se mulighederne med .asp, .php m.m. kan vi henvise til et site, der har dem alle listet http://www.webconfs.com/how-to-redirect-a-webpage.php

Først skal du lave en .htaccess fil.

Det gør du ved at åbne et nyt dokument i f.eks. notepad og gemme filen med navnet .htaccess.txt
Herefter omdømmer du filen til kun at hedde .htaccess (uden .txt i enden)

Nu har du en .htacess fil, du kan ligge 301 redirects i.

301 koden

Koden ser således ud:

RewriteEngine on
Redirect 301 /gammelurl.html http://www.ditdomain.dk/nyurl.html

Cykel eksemplet i praksis
RewriteEngine on
Redirect 301 /roed-cykel.html http://www.ditdomain.dk/cykel/roed-cykel.html
Har du flere 301 under hinanden, skal der kun stå RewriteEngine on 1 gang øverst og alle 301 redirects nedenunder.

Når du har tilføjet koden til din .htaccess fil, uploader du den til roden af dit webhotel, der hvor website filerne ligger (den mappe med din index.html)

Flyt et helt website

301 kan også benyttes til at flytte et helt website.

Køber du f.eks. et nyt domainnavn og vil have alle der kommer ind på det gamle domainnavn over på dit nye site, kan du også gøre det med en 301.

Koden til flytning af et helt website ser lidt anderledes ud, end til flytning af en enkelt side:

Options +FollowSymLinks
RewriteEngine on
RewriteRule (.*) http://www.nytdomain.com/$1 [R=301,L]

Eksempel:

En cykelhandler har websitet http://www.larsensfedecykler.dk og skifter navn til http://www.larsensslankecykler.dk

Koden der skal placeres i .htaccess filen på det gamle webhotel bliver:

Options +FollowSymLinks
RewriteEngine on
RewriteRule (.*) http://www.larsensslankecykler.dk/$1 [R=301,L]

Bemærk:
Vi har netop lavet en NY forbedret artikel om benyttelse af .Htaccess og redirects.
Artiklen er langt mere dybdegående end denne her på siden.
Besøg den nye Htaccess artikel her

Her er en god forklaring fra Google på forskellen af en 301 redirect og canonical