Søgeordsanalyse

Når det gælder SEO, er det allervigtigste, at man finder de korrekte søgeord, før optimeringen påbegyndes.

Her bruger vi hos Connect Media en metode, der adskiller sig markant fra mange af vores konkurrenter.

Vi laver en søgeordsanalyse, der måler hvert søgeords konverteringsgrad på websitet, så vi kender de ord, der skaber kunder, og ikke kun de ord, der er mange søgninger på.Søgeordsanalyse til Google

Det er der naturligvis en god grund til.

De fleste SEO firmaer ser udelukkende på, hvilke søgeord der er mange søgninger på inden for nichen.
Herefter optimeres websitet til at ranke højt på netop de mest trafiktunge søgeord.

Men det er ikke nødvendigvis kun dér, at man skal finde de egentlige kunder; altså dem, der rent faktisk ender med at købe.

Et simpelt eksempel kunne være et website, der sælger hævesænkeborde.
Meget logisk ville der blive optimeret til søgeordet “hæve sænke bord.”

Men måler man ikke på, om trafikken fra ordet konverterer de besøgende til kunder, risikerer man, at hele udgiften til SEO optimeringen er spildt. Websitet kommer måske nok til at ranke højt i Google på “hæve sænke bord.” Men hvis de brugere, der klikker sig ind på websitet, ikke ender med at købe noget, ja, så er der ikke meget ved at have investeret 15.000-30.000 kr. i en SEO optimering.

Måske skulle de købsmotiverede brugere findes på f.eks. ”billigt skrivebord Horsens.” Og var det så ikke bedre at teste det først, frem for at gætte?

Søgeordsoptimering

Vi har en meget analytisk tilgang til SEO. Og det har vi bl.a. fordi vi har arbejdet praktisk med SEO i mere end 10 år. Vi ved, at det ikke altid er på de trafiktunge søgeord, at kunderne skal findes.

Derfor tester vi ganske enkelt alle de søgeord, som i teorien kunne give kunder.

Vi bruger typisk 30 dage på testen, hvorefter vi sammen med dig udvælger de bedste kandidater.

Det giver en langt større sikkerhed for fremtidigt afkast, og det sikrer, at der fremadrettet ikke famles i blinde.

Foruden fordelen i selve optimeringsprocessen giver det også et fortrin i forhold til Google AdWords og andre online annoncerings platforme at kende konverteringsgraden på alle søgeordene. For når man kender de rigtige søgeord, kan Google AdWords og andre online annoncerings platforme optimeres endnu bedre og i synergi med onpage SEO optimeringen skabe endnu mere omsætning for samme budget.

Forløbet

Efter opsætning og klargøring til test af søgeord og sætninger vil en analyse normalt forløbe over 1 måned, hvor der sendes trafik til websitet og måles på antallet af salg/henvendelser fra hvert ord.

Ønskes et mere nøjagtigt resultat, kan perioden forlænges til 3 måneder.

Testforløbet påvirker kun omsætningen positivt i perioden, og eksisterende placeringer i søgemaskinerne påvirkes ikke.

Prisen afhænger bl.a. af websitets type, antallet af de søgeord, vi tester på, samt testperiodens længde.

Prisen for opsætning af test og oprensning af data er kr. 1.795,- ekskl. moms og udgifter til klik.

Vi anbefaler et budget til klik på omkring kr. 3.000-5.000 i de 30 dage.