Historien om Google

I denne artikel vil du blive taget med en tur tilbage i tiden og besøge Google, da søgemaskinen kun var på tegnebrættet. Du vil få indsigt i hvordan Google fungerer og hvordan søgemaskien har udviklet sig igennem de sidste mange år.
Du får også en ganske kort introduktion til hvad søgemaskineoptimering er og lidt om hvordan du selv kan komme i gang med kunsten.

Det hele begyndte på Stanford University

Historiens 2 hovedpersoner Larry Page og Sergey M. Brin mødte hinanden på Standford University, hvor de begge studerede datalogi. Her blev de venner og begyndte at fifle med teknologi bag søgemaskiner i et lille fælles projekt, som de kaldte Backrub.
De hostede søgemaskinen på universitets computer og brugte den til at teste forskellige metoder til at indsamle og fremvise data.

Deres tilgang til opgaven var fa første dag matematisk og udfordringen var at skabe en måde, hvorpå samtlige hjemmesider på internettet kunne kortlægges uden manuelt arbejde.

Året var 1995 og på daværende tidspunkt, var eneste mulighed for at finde noget på internettet, at søge rundt i manuelt opdaterede kataloger.
Yahoo er et godt eksempel.

Her sad medarbejdere og indtastede alle oplysninger manuelt. Hvad handlede hjemmesiden om, hvor passede den ind i oversigtskataloget og hvor god var den.

Problemet med at indtaste manuelt var, at tilgangen af nye hjemmesider var langt højere end, det var fysisk muligt at katalogisere dem manuelt.
Man ville kun komme længere og længere bagud, medmindre der blev ansat enormt mane medarbejdere -og det ville ganske enkelt være så omkostningsfuldt, at opgaven på forhånd ikke kunne løses manuelt.

Larry og Sergey havde den matematiske tilgang til opgaven og som datalogi studerende også programmering med i bagagen. Derfor var deres tilgang til en løsning, at programmere sig ud af de manuelle opgaver, så der teoretisk kunne være en enkelt ansat og 10 maskiner, der gjorde alt arbejdet.

Efter oceaner af tests, fandt de en matematisk formel, som kunne liste de mest interessante resultater fra en database -uden der var indtastet manuelt.
I 1998 fik de patent på den matematiske model, som de valgte at kalde Pagerank.

Formlen var i sin simple udgave, en model hvor de hjemmesider, der var flest links til, fik højeste placering i oversigten, når der blev søgt.

Deres søgemaskineteknologi var så overbevisende, at det lykkedes dem, at få 100.000 dollers i startkapital og Google inc blev grundlagt sidst i 1998.
Navnet stammer fra Googol, der er en matematisk term.

Da checken på de mange dollers var indløst, flyttede Larry og Sergey ind i en garage, hvor deres nye kontor blev etableret.
Hurtigt ansatte de en af de medstuderende på datalogi studiet, som den egentlige første medarbejder.

I 1999 flyttede de for en kort bemærkning til rigtige kontorlokaler, da de nu var oppe på 8 medarbejdere. Her var de nu kun få måneder, for efter flytningen lykkedes det dem at få tilført 25 millioner i kapital fra Sequoia Capital.
Det ændrede pludselig meget for den lille virksomhed og de flyttede derfor til Mountain View og ansatte 32 medarbejdere mere.

De samled 40 medarbejdere arbejdede ihærdigt å at få kortlagt (indekseret) så mange hjemmesider som muligt, idet mængden gjorde søgemaskinen mere bevendt.
Allerede i år 2000 havde de kortlagt 1 milliard hjemmesider -og lanceret 10 forskellige sprogversioner.

I løbet af år 2000 og frem til 2003 var der primært fokus på udvikling af søgeteknologien, indeksering af hjemmesider og udbredelse af søgemaskinen til over 72 forskellige lande.
Det var også i denne årrække, at Google begyndte at sælge tekstbaserede annoncer (Adwords), så der kom en indtægtskilde i virksomheden.
Ved at betale et lille beløb pr. klik, kunne man nu få en annonce vist ved siden af søgeresultaterne på et forudbestemt ord.

Dengang kunne en AdWords kampagne køre en hel måned for 300 kroner med topplaceringer på 30 søgeord. Samme kampagne koster i dag (2013) godt Kr. 15.000 pr. måned.

Igennem konstant udvikling af nye teknologier og investering de rigtige steder, er Google frem til 2013 blevet den alt dominerende søgemaskine på internettet.
At søge efter noget på internettet, kaldes af de fleste at ”Google” hvilket understreger dominansen.

Under hele forløbet har virksomheden haft en fantastisk profil, hvor den filantropiske grund idé har gennemsyret organisationen ”At kortlægge alle hjemmesider i verden”.
Firmaet er flere gange blevet præmieret som verdens bedste arbejdsplads og er også i dag en af de mest eftertragtede arbejdspladser i verden.
De senere år, er der kommet meget andet end hjemmeside indeksering med og i dag kortlægges fysiske omgivelser også f.eks. bøger på biblioteket, billeder på kunstmuseer og ikke mindst det trafikale vejnet og tilhørende omgivelser (streetview + Google Earth)

I 2008 spurgte Google 1.000 personer i Danmark, hvilken side de benyttede, når de skulle finde noget online. Svaret var at 94% benyttede Google.dk.
Danmark er et af de lande hvor Google benyttes mest til online søgninger, hvor f.eks. Amerikanerne benytter søgemaskinen knap så ensidigt. Her har Google lang den største markedsandel, men der er trods alt konkurrenter som benytter teknologier, der er knap så raffinerede.

Søgemaskineoptimering

Søgemaskineoptimering dækker over de teknikker, der benyttes til, at designe og kode en hjemmeside, så den får optimale betingelser for gode placeringer i søgemaskinerne.
De senere år er begrebet SEO også kommet til at dække over andre internet marketing instrumenter, da Google er begyndt at benytte signaler herfra i beregningerne af placeringerne.
Eksempler kunne være social aktivitet (f.eks. Facebook og Google+), hjemmesidens mulighed for at fastholde brugerne og ikke mindst tilstrømningen af nyt stof på siderne.

Den voldsomme dominans i Danmark gør det lettere at søgemaskineoptimere sin hjemmeside, da der ikke er nogen grund til at medregne de andre søgemaskiner under processen(f.eks. Bing). De har så lidt betydning, at det er langt mere optimalt at have 100% fokus på Google.

Googles søgealgoritme (den matematiske model) bestemmer ud fra over 200 variable, hvor høj en placering en hjemmeside bliver tildelt i resultatoversigten.
Her er tale om det man kalder de organiske resultater, hvilket vil sige de resultater som den matematiske model beregner. Det er dem, som der ikke betales for.
Mange blander resultaterne sammen med de betalte resultater som er annoncer (Adwords) hvor man kan betale sig til en høj placering -over og ved siden (højre side) af de organiske resultater.

De 200+ variable, som Google benytter til at udregne hvor en hjemmeside skal placeres, kendes ikke 100%, da Google naturligvis hemmeligholder dem. Ved at holde dem hemmelige, sikre de sig, at deres udregningsmodel ikke kan misbruges, af alle dem, der gerne vil have deres hjemmeside til at ligge højt. Se det har et logisk formål. Hvis alle kendte modellen, så ville alle hjemmesider jo blive udregnet til at skulle ligge højest og så ville brugeren, der søger få et mildest ubrugbart resultat. (meget dårlige hjemmesider, kunne komme frem øverst m.m.)

Sådan søgemaskineoptimere du

Se gennem tiden, har mange forsøgt at gennemskue, hvad det er Googles algoritme kigger på af signaler fra en hjemmeside, når den beslutter hvor høj en placering siden skal tildeles.
Ved at teste og afprøve forskellige muligheder, er der i løbet af de sidste mange år, kommet meget viden om, hvad der skaber positiv indvirkning og hvad der skaber negativ indvirkning på placeringerne.
Den viden kan benyttes til at give en hjemmeside de bedste muligheder for en høj placering.

De bedste firmaer indenfor området i Danmark, har typisk en person ansat -eller ejer, som har testet og afprøvet forskellige scenarier de sidste 5 – 10 år, for på den måde at opnå praktisk viden om, hvad der skaber positiv indvirkning på placeringer i de organiske søgeresultater.
Der er få af dem og de går ofte under betegnelsen SEO eksperter.

De har en uvurderlig viden, som du ikke selv kan tilegne dig og derfor benyttes de i dag af alle større virksomheder, der har indtægter fra internettet.

Der er dog mange ting man som hjemmeside ejer selv kan gøre -uden det er nødvendigt at få bistand fra en SEO ekspert.

De fleste tilretninger af hjemmesiden, så Googles algoritme peger tommelfingeren opad, ja dem kan du faktisk selv foretage og du behøver ikke at være hjemmeside ekspert eller uddannet programmør.

Her på Google-optimering.dk vil du gradvist få nye artikler, der behandler forskellige af de tilretninger du kan foretage. Se dig omkring i menuerne og læs hvordan du gør.

Herunder kan du se en liste over de selskaber Google har opkøbt siden 1995.

Opkøb oversigten:

Igennem årene har Google opkøbt selskaber og teknologier for mange milliarder.
Her kan du se hvilke firmaer, der med tiden er blevet en del af Google inc.

2001: Deja.com som stod bag Usenet. Et online debat forum.
2003: Pyra Labs, som var grundlæggerne af Blogger. (få din egen online blog)
2004: Keyhole, deres teknologi bliver benyttet til GoogleErth
2005: Urchin et webanalyse firma – teknologien bliver brugt til Google Analytics.
2006: dMarc – specialister i Radioreklamer
2006: Writley, tekstbaseret online applikation – benyttes til Gdok.
2006: Youtube opkøbes
2006: JotSpot – Samarbejdswiki – bliver benyttes til Google sites.
2007: Postini -webbaseret kommunikation f.eks. mails
2008: Doublelick – Displayannonce netværk
2009: On2 Technologies – video komprimering
2009: reCAPTCHA, teknologi der omdanner billeder til tekst.
2010: Ardvark, online videndeling med netværk
2010: Picnik, online redigering af billeder
2010: AdMob – mobilannoncer
2010: ITA, dataorganisering af flyafgange m.m.
2010: MetaWeb – Stor åben database
2010: Slide, social medie teknologi
2011: Admeld, displayannoncer
2011: Motorola Mobility – produktion og udvikling af mobiltelefoner
2011: Zagat, online anmeldelser af f.eks. Spisesteder.

Herudover har Google investeret massivt i solenergi (over 1 milliard dollars)og lavet flere forskellige Joint-ventures med mange store selskaber f.eks. Aol ,Yahoo og Samsung.